The story of a Danish emigrant.
Peter Christiansen was my great-grandfathers brother-in-law. Peter were only 20 years old when he in 1881 set out to America. When he was old he wrote his story about being a settler on the prairie in Nebraska. Peter wrote it in English, but since none of the receivers in Denmark could understand English he started to translate the complete story. Unfortunately the whereabouts of the English version is unknown to us.
’The book’, as he often did call it himself, is focused on Peter
and his wife Marie every day life. It provides you with clear image of
how laborious it where to establish oneself as a farmer. At that time
scratch a bare living was in fact every day. It’s a tale that
affects the reader deeply. It is the tale about building an America
where there were on weapons used only lot of sweat. Peter starts his
new life in Omaha Nebraska and during the next 60 years, we visit
Blair, Nysted (Oak Creek), Dannebrog, Montrose and San Diego. In year
1900, Peter and Marie visit their old country Denmark and it gives us
a good view on what has changed the past 20 years.
Peter is a man with high ideals and is very upright and hard working.
All three things play a vital role in his destiny. He is the obvious
choise for honorary offices. In Nysted (NE), which is a city where
Danish settlers gathered, we gain an insight into Danish ideals that
fails in their new homeland. Some of this is also described in other
books about the Danish society in Nysted; here it’s told first hand
from his perspective.
It’s a tale about strong friendships and some reflections about what
is important in this life, no matter if we write year 1881 or 2003.
But first of all is it a subjective description of life, write by a
man with seven years of schooling and 82 years in the school of life.
Peter is done rewriting the book during World War II and because of
that he is afraid to send the book to Denmark, in of it will get lost
or be confiscated by the censorship. So in addition to the book there
is 24 letters, dating from 1940 to the year of his dead 1943. The
letters gain an insight into the everyday life in San Diego, which
where his retreat in his old days and the rearmament and the political
situation in USA.
The book is keept entirely in Peter’s language and punctuation,
however with small small adjustments to clearify the understanding but
all sentences are kept. It is written in Danish as acquired by him in
the 1860’s in Denmark. There is a notable dialect. Occational Peter
misses word, often because the things wheren’t invented when he went
to America. It gives the book a charm and quite soon you can read it
trouble free.
US
of America i Peters fodspor
Min kæreste Pernille og jeg på en
længere tur til USA i 2003, og på
den tur brugte vi selvfølgelig også lejligheden til at lede efter de
spor som Peter har sat sig. Vi besøgte Wayne, NE, hvor vi fandt de
jord arealer som han ejede i sin tid. Eftersøgningen startede på
tinghuset - Counthouse - i Wayne og med kyndig  hjælp
for afdelings bestyren fandt vi mange dokumenter med gældsbreve og
ejer optegnelser af jordbesidelser omegnen af Wayne. På biblioteket
fandt vi den nuværenfe ejer af jordstykkerne og vi kørte forbi og
kiggede på området. Der er ikke meget tvivl om at stedet minder
meget - rigtigt meget - om Danmark og det er meget forståeligt
hvorfor de slog sig ned lige der. Peter skriver om det hårde liv det
var at få begyndt på et stykke jord, midt på prærien. De boede i
et hul i jorden til at begynde med og det var - heller ikke dengang -
et sted for deres datter, Kristine blev kun 2 år. Vi fandt hendes
gravsted som det ses th., på
Lincoln Cemetery  i
Orum Nebraska.Gravpladsen bar mange vidner om at det var rigtigt hård
ved børnene, der var rigtigt mange sten hvor livet var blevet taget
fra dem i de første år.
Men det var en god start på
eftersøgningen, at vi var istand til at finde Kristines gravsted.
Måske var det også muligt at finde andre som Peter nævner i bogen
og selvfølgelig også hans egen gravsten. Selv om vi kunne finde
meget på internettet, så er det noget helt andet at se stederne og
se de fysiske sten, desuden er der simplethen en detektiv oplevelse i
at følge et spor i virkeligheden.
Vi var i St. Paul, NEBR. for at finde
hvilke jord besidelser Peter havde i den periode han var der. Peter
boede ikke i selve St. Paul men i den "danske by" Dannebrog.
Navnet er bestemt ikke tilfældigt; men det lykkedes aldrig at gøre
det til en by efter dansk mønster, andelstanken var ikke velset - man
havde blot at integrere sig. Idag er byen vel en typisk Nebraska
flække, desværre var 'the little mermaid' butikken ikke åben da vi
var der. Dannebrog er "The
danish capital of Nebraska", hvilket måske er en allegori
på virklighedens verden.
Vi forsatte vores tur sydpå, desværre
skulle det ikke falde ud så vi kom til Montrose i Colerado; men det
må blive en anden gang. Vi kom derimod til San Diego hvor Peter boede
til sin død i 1943. Hvor han blev begravet, hvem der boede i hans hus
og så videre ved vi ikke noget om, da hvad der kunne have stået i
eventuelle medfølgende breve ikke findes mere. Vi mangler også et
link op til idag, et link som jeg til stadighed leder efter,
overbevist om at der sikkert er et.
På Couthouse i San Diego fik jeg
mulighed for at studere hvad han havde købt, da han kom til byen.
Dengang var byen ganske lille og det viste optegnelserne også
tydeligt. Det var nærmest som om at længderne af hylderne voksede
expotentielt som årstallet steg.
Men med ganske få data i hånden
lykkedes det til dels at identificere hans besidelser, også her havde
der været en del handlen frem og tilbage, og det var svært at
stedfeste hans egen hus med et egentligt hus nummer. Det kunne måske
være gjort vha. af en telefonbog fra 1942, men det nåede jeg ikke at
organisere. Vi kiggede nærmere på huset i National City, som ikke
længere var et kvarter der rummede ret mange hvide. Det var lidt
skummelt; så skummelt som det altså kan blive når der er palmer og
skønt solskin; men mange mærkelig typer gjorde notits af vores
tilstedeværelse. Det gjorde, at vi bestemt ikke havde lyst til at
stoppe op og tale med folk. Måske sender jeg dem et brev engang.
På Courthouse, lykkedes det os også
at få Peters dødsattest udleveret, mod et gebyr på $12. Attesten
gav en mere specifik adresse end den vi havde fået fra tinglysnings
kontoret samt, hvad vigtigere var, en kirkegård!
Glen Abbey Cemetery er en stor
kirkegård i Chula Vista, 8 miles syd for San Diego, det ligger flot
på en bakke og der var der Peter var stedt til hvile. Vi henvendte os
på kirkegårdskontoret og assisten var meget behjælpelig; men det
blev Pernille der fandt hans kartotekskort, hvor gravsteds placeringen
var optegnet. Under kyndig vejledning fandt vi graven.
May he Rest In Peace,
bless be his soul.
|
