En udvandrers fortælling

US of America i Peters fodspor

Peter Christiansen var min oldefars svoger, han var altså gift med oldefar Jens’s søster Marie. Peter var kun 20 år gammel da han i 1881 drog af sted til Amerika. På sine gamle dage havde han sat sig for, at nedskrive hans erindringer om livet som nybygger på prærien. Peter havde først skrevet det hele på engelsk, men da ingen af modtagerne i Danmark forstod engelsk gav han sig til at oversætte alt.

Bogen, som han så ofte selv kalder den, er koncentret om de nære ting i Peter og Maries daglige liv og giver et godt billede af hvor slidsomt det var at etablere sig på prærien. Det var en tid hvor ord som "at tjene til livets ophold" gav rigtig mening. Det er en fortælling der griber læseren, historien om et Amerika der ikke blev bygget med våben i hånd; men i svedremmens ånd. Vi starter i Omaha Nebraska, kommer omkring Blair, Nysted (Oak Creek), Dannebrog, Montrose og San Diego. I år 1900 er Peter og Marie en tur i Danmark og vi får en beskrivelse der tydeliggøre forskelle og ændringer i det gamle land.

Peter er en mand med høje idealer og er meget retskaffen og arbejdsom. Alle tre dele kommer til at få en afgørende betydning for hans skæbne. Tillidshverv er noget som er oplagt for ham. I Nysted, som er et samlings sted for danske i USA, får man et indblik i, at idealer som gælder i Danmark bliver fuldstændig sat ud af kraft derovre. Noget som også er beskrevet i andre bøger om det danske samfund i Nysted, men her fortalt i første person. Det er en fortælling der rummer stærke venskaber og en smule refleksion over hvad der er vigtigt i livet dengang som nu. Men først og fremmest en subjektiv beskrivelse af livet, skrevet af en mand med 7 års boglig skolegang og 82 år i livets skole.

Peter bliver først færdig med at skrive under Anden Verdenskrig og dermed tør han ikke at sende bogen til Danmark i frygt for, at den ville gå tabt, eller vil blive taget af censuren. Derfor bliver bogen øget med ca. 24 breve dateret fra 1940 til hans dødsår 1943. Brevene giver et indblik i dagliglivet i San Diego, som er blevet hans opholdsted på hans gamle dage, samt oprustningen og det politiske liv i USA.

Bogen er holdt helt i Peters sprog og tegnsætning, dog med små forståelse mæssige tilpasninger, men alle sætninger er beholdt. Det er et dansk som er tilegnet manden i 1860ernes Danmark, præget af en stærk dialekt, nemlig vendelbomål. Til tider mangler manden ord simpelthen fordi tingene ikke var opfundet da han tog til Amerika. Thellephone, car mfl. Men det giver blot bogen charme og det vare ikke længe før man har vænnet sig til hans(den tids) danske retstavning.

Skulle du været blevet interesseret i at erhverve dig bogen, så send en mail. Bogen er på 281 sider og koster 125,- + porto.

US of America i Peters fodspor

Min kæreste Pernille og jeg på en længere tur til USA i 2003, og på den tur brugte vi selvfølgelig også lejligheden til at lede efter de spor som Peter har sat sig. Vi besøgte Wayne, NE, hvor vi fandt de jord arealer som han ejede i sin tid - Oak Creek - Nysted. Eftersøgningen startede på tinghuset - Counthouse - i Wayne og med kyndig hjælp for afdelings bestyren fandt vi mange dokumenter med gældsbreve og ejer optegnelser af jordbesidelser omegnen af Wayne. På biblioteket fandt vi den nuværenfe ejer af jordstykkerne og vi kørte forbi og kiggede på området. Der er ikke meget tvivl om at stedet minder meget - rigtigt meget - om Danmark og det er meget forståeligt hvorfor de slog sig ned lige der. Peter skriver om det hårde liv det var at få begyndt på et stykke jord, midt på prærien. De boede i et hul i jorden til at begynde med og det var - heller ikke dengang - et sted for deres datter, Kristine blev kun 2 år. Vi fandt hendes gravsted som det ses th., på Lincoln Cemetery i Orum Nebraska.Gravpladsen bar mange vidner om at det var rigtigt hård ved børnene, der var rigtigt mange sten hvor livet var blevet taget fra dem i de første år.

Men det var en god start på eftersøgningen, at vi var istand til at finde Kristines gravsted. Måske var det også muligt at finde andre som Peter nævner i bogen og selvfølgelig også hans egen gravsten. Selv om vi kunne finde meget på internettet, så er det noget helt andet at se stederne og se de fysiske sten, desuden er der simplethen en detektiv oplevelse i at følge et spor i virkeligheden.

Vi var i St. Paul, NEBR. for at finde hvilke jord besidelser Peter havde i den periode han var der. Peter boede ikke i selve St. Paul men i den "danske by" Dannebrog. Navnet er bestemt ikke tilfældigt; men det lykkedes aldrig at gøre det til en by efter dansk mønster, andelstanken var ikke velset - man havde blot at integrere sig. Idag er byen vel en typisk Nebraska flække, desværre var 'the little mermaid' butikken ikke åben da vi var der. Dannebrog er "The danish capital of Nebraska", hvilket måske er en allegori på virklighedens verden.

Vi forsatte vores tur sydpå, desværre skulle det ikke falde ud så vi kom til Montrose i Colerado; men det må blive en anden gang. Vi kom derimod til San Diego hvor Peter boede til sin død i 1943. Hvor han blev begravet, hvem der boede i hans hus og så videre ved vi ikke noget om, da hvad der kunne have stået i eventuelle medfølgende breve ikke findes mere. Vi mangler også et link op til idag, et link som jeg til stadighed leder efter, overbevist om at der sikkert er et.

På Couthouse i San Diego fik jeg mulighed for at studere hvad han havde købt, da han kom til byen. Dengang var byen ganske lille og det viste optegnelserne også tydeligt. Det var nærmest som om at længderne af hylderne voksede expotentielt som årstallet steg.

Men med ganske få data i hånden lykkedes det til dels at identificere hans besidelser, også her havde der været en del handlen frem og tilbage, og det var svært at stedfeste hans egen hus med et egentligt hus nummer. Det kunne måske være gjort vha. af en telefonbog fra 1942, men det nåede jeg ikke at organisere. Vi kiggede nærmere på huset i National City, som ikke længere var et kvarter der rummede ret mange hvide. Det var lidt skummelt; så skummelt som det altså kan blive når der er palmer og skønt solskin; men mange mærkelig typer gjorde notits af vores tilstedeværelse. Det gjorde, at vi bestemt ikke havde lyst til at stoppe op og tale med folk. Måske sender jeg dem et brev engang.

På Courthouse, lykkedes det os også at få Peters dødsattest udleveret, mod et gebyr på $12. Attesten gav en mere specifik adresse end den vi havde fået fra tinglysnings kontoret samt, hvad vigtigere var, en kirkegård!

Glen Abbey Cemetery er en stor kirkegård i Chula Vista, 8 miles syd for San Diego, det ligger flot på en bakke og der var der Peter var stedt til hvile. Vi henvendte os på kirkegårdskontoret og assisten var meget behjælpelig; men det blev Pernille der fandt hans kartotekskort, hvor gravsteds placeringen var optegnet. Under kyndig vejledning fandt vi graven.

Må han hvile i fred.