Allan Olsen
Med 'Rygter fra Randområderne' blev han for alvor sat på
dagsordenen hos mig. Jeg er opvokset med Vestjysk Visefestival, så jeg har
haft fornøjelsen at høre ham der. Det være både
med band og med "Dalton Brødrene". Efter at jeg er flyttet til
København er Pumpehuset nu blevet rammen om hans optræderne.
Jeg besøge hans solokoncert i november 2002, om end
at hans scene performance var noget rutine præget, var det en vellykket
koncert. Min kæreste er københavner og der er
vise ting der er svære at forklare hende om os jyder. Vi er
jo underspillet; men Hr. Olsen har luret os af, og med en varm og afvæbnede
humor formidler han det i sine sange. Hun var med i Pumpehuset,
om end jeg ofte havde spillet flere af de bedste numre, havde det ikke
rigtig bidt på hende. Men en live koncert, med "ham der vendelboen"
kunne vække interessen for hans store menneske kundskab.
Når man
griner, det gør man en hel del til Allan Olsens koncerter, så
griner man højest hvis det er noget man kan genkende, enten ved
en selv eller ved ens omgangs kreds. Efter koncerten er man simplethen
i godt humør, man er ladt op med at livet ikke behøver at
være så svært, eller kompliceret, for at have et godt
liv ikke nødvendigvis er ens eget stræber liv. Jeg finder
en stor del af min opvækst beskrevet i teksterne, og det rammer mig,
hvor "uskyldige" vi var, selv når vi lavede ballade. Den viden er
jeg meget glad for at have erhvervet. GÆST,
hedder
hans seneste plade. "That man just keep on going" som han
sikkert selv vil have formuleret det. Der er efterhånden ved at være
så meget presse på ham at vi andre ikke behøver at udtrykke vores
mening. Denne gang er anmeldelserne rigtigt flotte og dem er jeg helt
enig i. Dog vil jeg dog godt tilføje at jeg modsat anmelderne ikke
synes at "lille hul" er en noget særligt; men vil tiden
vise om den holder.
Som nævnt,
så synes jeg at 'Rygter fra Randområderne' er fortrinligt album
og det får også de varmeste anbefalinger som "starter album"
hvis man ikke har lyttet til ham før.
|
