MC touring i Kroatien

Juni 2000, min ven Drazen (kroat af afstamning) og jeg besluttede os for at køre en tur til Kroatien. Selvom der har været fred i Kroatien i snart 5 år på daværende tidspunkt, var krigens billeder bestemt ikke væk fra min nethinde. Der var stadigvæk FNstyrker i de tidligere krigszoner, f.eks. Vukovar. Drazen har familie i Kroatien og de kunne berette om den nuværende situation. Jeg konsulterede det danske udenrigsministerium samt the british Foreign Ministry - Travel page. Det var anbefalet at man skulle holde sig væk fra de østlige egne af Kroatien bl.a. Vukovar. Vi skulle til Zagreb, Garesnica, Split og muligvis Dubrovnic. Det betød at vi ville være på sikker grund. Min ven Drazen havde aldrig været på en MC tur i udlandet ensige på 3 ugers touring. Vi lukreerede på min erfaringer, som ikke var omfattende men dog tilstede. Et af resultaterne er den huskeliste som er at finde på denne side. Drazen´s Kawasaki var ikke udrustet med fastmonteret sidetasker og det gav da også en del overvejelser om transporten af vores udstyr og baggage. Drazen valgte at benytte sig af en stor vandtæt taske på bagsædet, holdt fast med elastikker. Det var egentlig en meget fleksibel løsning, men der er også en del ulemper forbundet med det. Først og fremmest var han i stand til at transportere al bagage; men der var lange pakketider, tingene var ikke låst væk når vi forlod motorcyklerne og når det gik stærkt på de små veje gav elastikmoteringen noget uro i kværnen. Siden der er en del fantastiske små veje i Kroatien, var det et irritationsmoment. Dette problem kunne muligvis være løst med stropper, spændebånd. Vi havde valgt at satse på telt og kogegrej, selvom Kroatien er et rimeligt økonomisk land at rejse i og andre overnatningsmuligheder kunne være betalelige.
 

Berlin og DB Autozug

Mine tidligere års erfaringer med touring i Europa er, at Tyskland blot er et langt" tough piece", så vi besluttede os for at prøve autozug. Da vi var sent ude, var det ikke muligt at få plads hele vejen til Villach i Østrig. Det var heller ikke muligt at køre fra Hamburg. Men vi udnyttede i stedet at toget kørte til de mere spændende destinationer Berlin og Salzburg. Det var et dejligt gensyn med Berlin, det var over et år siden jeg ganske kortvarigt havde været der. Denne gang var der tid til at se sig lidt om. Vi boede som sædvanligt, fristes man til at sige i Kladow, ca 10-15 km uden for centrum, tæt på Wannsee. Autozug lastningen foregår ikke i centrum af Berlin, men tilfældigvis på Wannsee stationen så med en simpel kørselsvejledning fandt vi det ret let. Efter opholdet i "Der Grüne Stadt", glædede vi os til autozug prøvelsen, ifølg. vores billetter skulle vi arrivere 20 minutter før bilerne. Så kunne vi følge ladningen af dem! Allersidst kørte vi to og 5 andre MC`er ombord. I forskellige MC blade havde vi hørt om den gode service de yder MCister. Det var sandelig også tilfældet, de blev spændt fast efter alle kunstens regler, godt var det i hvertfald. Vi delte sovekabine med et par ældre hyggelige tyskere. Den ene var også MC`ist og blev en stor hjælp. Vores mål i Østrig var at køre igennem Grossglockner bjergpas. Vi blev guidet igennem Salzburg af denne venlige herre og direkte ud til Grossg. vejskiltet. Grossg. passet er 3400 m oppe og der er nogle meget gode veje. Det koster, at passere den vej, ca. 200 shilling(100 kr), hvilket bestemt ikke kan betragtes som billigt. Det er en flot tur og man får øvet sin balance og svingteknik og det med fuld oppakning. Første gangs toureren mellem os følte sig "noget" beklemt af serpentinerne. Men den anden kører, formåede at få både centralstøtteben og udstødning til at slå gnister i svingene. Vel ovre på den anden side af bjerget, sætter vi kursen direkte mod Kroatien, Garesnica. Drazen estimerede at vi ville være fremme kl 20, vel og mærke uden at betale for motorvej/ tunneller, nok en kende optimistisk, vi kom til at betale og var fremme efter midnat...

Kroatiens veje og offentlige forhold.

Der er turistområder og -mekka`er, i Kvarnerbugten især, men de steder må man selv arbejde for at undgå. Sightseeings, er der masser af, først og fremmest den smukke natur, specielt Adriaterhavskysten er en masse tid værd. Af byerne kan jeg på det varmeste anbefalde Dubrovnic. Den er meget smuk og er også på UNESCO`s liste over verdens kulturelle arv. Byen er nu genopbygget efter krigen; men der er stadig spor. Det bringer krigens gru tæt på, hvem ville ved deres fulde fem bombe dette sted? Balkan er et område fyldt med historiske seværdigheder, så hver by har noget at byde sine gæster på. Man kan også altid være sikker på, at man kan finde et stemningsfyldt sted at nyde sin mad.

En spøjs historie

Efter vores tur til grotten på Istrien fik vi mod på, at kigge nærmere på de lokale grotter. Vi fik identificeret den vej vi så på kortet, som den vi rent faktisk kørte på. Efterhånden skiftede den godt nok karakter til grusvej; men vi var sikre i vores sag og fortsatte ufortrødent. Af de små landbrug vi passerede ad grusvejen var der ikke nogle mennesker der ikke gloede, som om vi var kommet fra Mars. Vi nåede til en gård med nogle unge mennesker, Drazen forklarede vores ærinde, de så godt nok lidt beklemte ud; men forklarede os hvor grotten var.(Vi spøgte i flæng med at det var deres hjemmebrænderi, eller våbenlager vi kom til at afsløre) Den første forklaring var dog så dårlig, at vi ikke kunne finde hverken vej eller noget. Vi kørte tilbage og forhørte os endnu en gang. Nu var de mere afslappede og Drazen snakkede længe med dem. Vi fandt vores grotte kort før solnedgang, så vi fik ikke tid til den store udforskning.