SUZUKI BANDIT GSF600

I efteråret 1997 købte jeg en GSF600N Bandit, den var metallic lak mørke grøn. Jeg kørte på daværende tidspunkt rigtig mange km pr. uge og har brug for en solid og pålidelig maskine. Hvilken forbedring! Det var som et kvantespring i køre egenskaber (hvilket jo ikke var så underligt for en Bandit var jo også 10 års udvikling hos Suzuki). Det var rart at få noget næsten nyt, alle de der lappe reparationer udgik helt af programmet - så som, at nu gik spedometer kablet igen og så var det jo lige forgaffelpakningerne etc. Alt hvad Banditten krævede var jo helt almidelige service eftersyn. Jeg fik hurtigt købt den uunværlige Hayes manual og jeg har med stor nidkærhed passet min motorcykel siden. Og om det emne, kan jeg godt dig, at jeg kender til alt på nær det at skille motoren totalt ad, og her følger historien der kan forklare hvorfor.

En tur i skoven.
I foråret 1999 havde jeg fået købt mig en TCP kåbe i London (<4000,- dkr) og monteret den. En dejlig forårsdag i maj var min gode ven og jeg en tur i Malmø, på vejen tilbage til Helsingør vil vi køre ad landevejene, bla. op over Søderåsen. Det går ganske strygende og vi kommer godt derop ad. Jeg lægger forrest da vi køre op på selve åsen og vi får taget mange pragtfulde sving før der bare er et lille sving hvor farten er for stor til at jeg kan nå at svinge, i grøften med mig... Nu er den grøft altså fyldt med en halv meter mudder og Banditten står stille øjeblikkeligt mens jeg tager en ordenlig lufttur. Det satte en stopper for den sæsonstart. Jeg var knust af sorg; men taknemlig for at jeg var relativt uskadt. Uskadt kunne man ikke sige om Banditten, forgaffelbenene var revet midt over, oliekøleren og forrørene var klemt helt sammen, tanken havde fået en bule; men kåben - på nær kåbeglasset - havde utroligt nok overlevet.

Hva gør vi nu lille du?
"Godt" hjemme i garagen igen måtte der nu bringes klarhed over skadernes omfang. Kolisionen blev diskutteret igen og igen om hvilke evt. skjulte konsekvenser det kunne have. Lakken blev minutiøst gennemgået for sprækker der skulle afsløre bøjninger af stellet; men der var ikke noget at komme efter og sammen stødets natur understøtter også det fint. Det blev til en lang liste af ting der skulle skaffes fra en hugger, da jeg var selvforsikrende måtte jeg værsgo punge ud. Der var mange alternativer oppe og vende; dele fra Tyskland/England nye/brugte. MC uden afgift og andre ting; men det bedste og billigste var hos en dansk MC ophugger, Aagesen var også klar med et godt tilbud for nye dele; men det kunne selvfølgelig ikke stå mål med brugte dele.
Jeg havde altid været lidt træt af den lak som Suzuki havde valgt at døbe min kværn i, så nu var lejligheden der, til at ta den store mundfuld, når det hele alligevel skulle gennemgåes. Efter mange overvejelser, bla. omkring trafik sikkerhed og vedligholdelse mæssige karaktere nåede jeg frem til, at en sølvgrå lak som Ducati ST2, måtte være sagen. Det valg har jeg aldrig fortrudt, det har givet mig en unik kværn, som jeg er meget stolt af. Under hele denne process med omlakering skulle alt afmonteres og min maler ville gerne gøre det supert, så han bad mig om at sandblæse stellet og tanken. Erfaringen blev dog, at man skal undgå at sandblæse tanken, for det første er sgu umuligt at få alt sand ud bagefter og man efterlader nogle små gratere som er svære at gøre gode igen på så synligt et sted som tanken. Ellers havde jeg god erfaring med Valby sandblæseri, som klarede sagen. Plastik delene blev slebet hos maleren og malet over.

Samling
Da stellet var hjemme igen, skulle jeg igang med at få alle skruer og bolte til at ende på kværnen igen og heldigvis havde jeg dog udvist en lille smule ordensans, ved at sortere dem i små poser afhængig af område eller formål. Alle gevind blev renset med en snittab og der kom frisk fedt på dem alle og spændt med moment. Siden kronrøret havde stået for meget at tæskene i muddergrøften valgte jeg at skifte kronrørslejerne, selvom der ikke var noget umiddelbart ivejen med dem. Glideskålende i kronrøret kan godt være lidt driske at få ud; men det er svære at få dem i, da de skal 100% lige i ellers sætter de sig fast. Det kan godt betale sig at lave et special værktøj til det formål alene. For at få rullelejerne af T-stykket, måtte jeg ha lidt proffesionel hjælp, vha. en lille skære skive savede vi en rille i det gamle leje og med en muggert og en mejsel "sprænger" man lejet - det hærdede stål sprænges rent faktisk. Det nye leje blev monteret med en hydraulisk presse. Fra nu af var det "pretty much" bare hårdt arbejde med at få skruet tingene på i den rigtige rækkefølge, det sjove var at jeg blev ved med at finde svensk mudder uanset hvor jeg kom hen. Udover den katastrofe at skiverne også var skæve som bølgepap forløb resten smerte frit. Og idag har jeg så vidt vides den fedeste Sølv bandit i Danmark. Neden for er der et billed af vidunderet en efterårs aften i Fredericia.