Marokko

Egentlig ville vi have været til Australien/Tasmanien, men forskellige omstændigheder, så som varighed og penge gjorde at vi valgte en mere nær men også spændene destination. Hvad vi på daværende tidspunkt synes var et lille lokalt skænderi i Danmark satte pludselig verden i brand og vores "vasketøj" var synlig for hele den muslimske verden, der bestemt ikke synes om hvad de så. Så det blev et slags skæbne valg for os, de næste mange år vil destinationer til muslimske lande blive valgt med en anden slags briller og folk vil nok være mere tilbøjelig at vælge Australien istedet... Desværre vil jeg sige.

De fantastiske '90er er for alvor ovre, hvor optimismen om verdensfred og eksotiske rejsedestinationer til alle bredte sig. Det at være dansker i den arabiske verden var næste det samme som at de mødes med en gammel ven, vi rejste med alt den goodwill der var bygget op siden 2. Verdenskrig, omend landet var lidt ukendt, så var der kun gode erindinger der dukkede op hos folk. Nu er realiteterne noget andet og selvom vi ikke har gjort 'andet end' at tegne Mohammed på nedladene vis, så er det dét, som vejer tungest sammenlignet med de andre få fakts de har om os. På det punkt er vi jo heller ikke et hak bedre end dem, tænk blot hvor ofte vi dømmer en hel befolkning på ganske få fakts.

Marokko er en populær destination i Pernilles familie og Pernille selv skulle afsted for 5. gang, at marokkanerne taler fransk som deres andet sprog er bestemt ikke noget der trækker ned for en frankofil. Landet har en helt fantastisk kontrastfyldt og anderledes natur end vi er vant til på det kontinentale Europa. Ørkenen er lige i baghaven og det kan ses og mærkes. Atlas bjergene der ligger som en perlekæde på tværs af landet, giver vand og et tempereret klima og er snebeklædte om vinteren. Vi kan i særdeleshed anbefale appelsinerne og den altid friskpressede juice man får til morgenmad, gid vi kunne købe dem her. Kaffen er ubetinget over dansk niveau, man kan altid nappe sig en caffé au lait til ~6 Dh og blive helt opstemt.

Generelt så er marokkanerne et venligt og hjælpsomt folkefærd og man føler sig sikker på gader og stræder (ihvertfald der hvor vi har været - Casablanca er vist en anden sag). Et træk som til tider er utrolig belastende er, at venligheden ikke er helt så ægte, for man vil gerne have en skilling for selv den mindste tjeneste, og for lidt større tjenester er man ikke et skarn hvis man brokker sig over belønningens størrelse. Men alt har jo en forklaring og over 20% arbejdsløshed presser jo folk til at være lidt entreprenante når pengeautomaterne alligevel dasker forbi ens vej, såe hvorfor ikke hæve nogen penge...

I souken er det jo naturligt at købmændene vil faldbyde alting og efter et stykke tid så bliver man fuldstænding uhøflig og døv overfor: "hello mister... MISTER!" "come see my shop!" og man får lyst til at råbe:"hold NUUUU kæft!"; men jeg fandt ud af, at det smarteste var at have et par fyldte bæreposer af den lokale slags og dermed så det jo ud til at man allerede havde købt op til begge øre og de var lettere at afvise. 

Nå men til sagen, vi tog rundt i 14. dage startende den 19. januar i Agadir. Den løst skitserede plan gik ud på at besøge Marrakech, Quarzazate, Taroudant og Agadir. Vi fløj med Startour til Agadir, vi havde ikke planlagt at være der så længe, men fik ufrivilligt forlænget opholdet pga sygdom. Agadir er nu er ikke voldsom interessant, men det gode vejr kompensere for en del. Vi boede på Les Palmiers(300Dh per nat), lidt væk fra det egentlige hotel distrikt. En ting er sikkert og det er at man kan spise billigt i Marokko, vi fik tre retter til 35Dh pr. person. Det var traditionel marokkansk cousine og selvom det ikke var stor kokkekunst smagte det godt og der var rigeligt.

Kasbah'en som var det oprindelige Agadir blev som du måske allerede ved, jævnet af et jordskælv i 1960. Så der er ikke meget at se og selvom kasbah'en nu er en kirkegård så er det faktisk lidt usmageligt, for der hersker ikke den respekt som jeg ville forlange, unge drenge der pjatter med pigerne og hustlere der på den sædvanlige intermistisk vis gør sig til selvbestaltede guider - mod klækkelig betaling forstås.

Vi tog bussen til Marrakech, ikke at det var en luksus bus, men ok og i betragtning af hvad vi kom til at køre med sidenhen, så vil jeg til enhver tid anbefale at køre med CTM, hvis det er muligt. Det var cirka 5 - 10 grader koldere i Marrakech end i Agadir, på denne tid af året også regnede det hyppigt, hvilket ikke gjorde det mere spændene. Djemaa el Fna er byens hjerte og stedet hvor det sker, i særdeleshed om aftenen. Du vil også møde en del der vil forsøge at sælge eller gøre dig en tjeneste og det høre bare med. Når solen går ned, begynder folkelivet rigtigt, der kommer gang i trommerne og slangetæmmernes umiskendelige blæseinstrumenter begynder at bræge. På den tid af året hvor vi var der, ses det tydeligt at det ikke kun er turister der besøger standene; men at dette "cirkus" simplethen er en form for adspredelse - jeg tænker på hvor mange hunderede år det er gået på her, hver aften... 

Vi boede et par dage på budget hotellet Chellas til 100Dh pr nat ex. morgenmad, men vi fik en udemærket morgenmad på Djemaa el Fna for 30Dh for to. Som nævnt var temperaturene lidt lave og vi ville ud til Oukaimeden for at stå på ski, så det ville ikke være super fedt at komme hjem til fællesbad og værelse uden centralvarme, hvis det nu viste sig at blive en stroppe tur. Vejret er jo ustabilt og da særdeles i bjergene. Så vi chekkede ind på Hotel Sherazade (4stjerner), på et luksus værelse med, stort badeværelse og varme.

Fik hotellets receptionist til at hyre en chauffør for den dags tur til Oukaimeden, det gjorde hun for 800Dh - ikke just billigt og jeg tror at hun gaflede 200Dh i kommision; men så fik vi en hæderlig taxidriver og en pris uden ballade. Da vi skulle afsted, kastede jeg lige et blik på dækkene på denne grand taxi og kunne blot forvisse mig om at der var dæk med cirka 1-0,5 mm mønster...

Den kætteriske tanke at chaufføren skulle have anskaffet sig et par snekæder, kunne selv min kreative hjernehalvdel terminere. Men vejret viste sig fra den gode side og det gik ganske fint, når man bare tog det tilpas roligt.